|
Kunstnere er til alle tider blevet inspireret af storladen natur og har forsøgt at omforme indtryk til udtryk i billedkunst, lyrik eller musik. Med cd’en ”Music from North Sealand” har komponist og guitarist Finn Olafsson skabt en hyldest til Nordsjællands natur og kulturarv, i taknemmelighed over den daglige inspiration det er at bo midt i den.
“Her hvor jeg bor er jeg omgivet af en vidunderlig natur: enge, marker, moser, skove, søer, skrænter og strande med masser af dyreliv … ikke underligt, at mange gennem tiden har fundet Nordsjælland tillokkende, bl.a. Danmarks konger, som har bygget disse utrolige, nærmest eventyragtige slotte i landskabet” fortæller Finn Olafsson.
Naturens storhed i kombination med de mange kulturhistoriske aftryk i form af slotsruiner, klostre og slotte fusionerer hos Finn Olafsson til en enkel musikform, hvor man fornemmer stemningen ved middelalderens markeder og rennæssanceslottenes hoffer.
Cd’en er resultatet af et unikt samarbejde mellem Finn Olafsson og VisitNordsjælland, ud fra ønsket om at kunne tilbyde turister et musikalsk minde fra ferien i Nordsjælland – det første af sin art i Danmark.
I cd’ens booklet beskriver komponisten de specifikke steder i Nordsjælland, som har inspireret til de enkelte numre. Teksterne er både på dansk og engelsk, og er rigt illustreret med fotos.
Cd´en kan købes følgende steder: Bije Fritid & Camping, Bomose allè 19, 3200 Helsinge Toruplund, Torupvejen 90, 3390 Hundested SuperBest, Nørregade 11, 3390 Hundested OK, Skærød, Industrivej 1, 3200 Helsinge Havnekiosken, Havnevej 24, 3100 Hornbæk Arnold Busck, Østergade 17-19, 3200 Helsinge Feriecentret Sankt Helene, Bygmarken 30, 3220 Tisvildeleje Helsingør Turistbureau, Havnepladsen 3, 3000 Helsingør SuperBrugsen, Parkvej 1, 3250 Gilleleje Museumsbutikken Frederiksborg Slot, 3400 Hillerød Restaurant Skipperstuen, Lynæs Havnevej 3 D, 3390 Hundested Esrum Kloster & Møllegård, Klostergade 11, 3230 Græsted
|