Til forsiden

Kunst og Kultur i Kongernes Nordsjælland


I kraft af sin beliggenhed som Københavns forhave, er Nordsjælland rig på historie, og har i massevis af spændende kunst- og kulturoplevelser

Nyd kunsten og kulturen i Nordsjælland.

Her byder vi på Danmarks måske højeste koncentration af museer – fra de helt små og specialiserede til de store, internationalt anerkendte samlinger.
Her på siden kan du se et lille udpluk af hvad vi har at byde på.

Karen Blixens museum ligger i Rungstedlund få minutters gang fra Rungsted Havn. Karen Blixen (1885-1962) var og er, en af Danmarks største forfattere. Hun er født i huset, har boet der gennem sin barndom og en stor del af sit voksne liv. 
Karen Blixens museum i Rungstedlund, Nordsjælland

Nivågaards Malerisamling finder du i Nivå midtvejs mellem Rungsted og Humlebæk. Nivågaards Malerisamling er et af Danmarks fine, gamle museer, der især er kendt for en fremragende samling af ældre europæiske kunstnere, bl.a. landets eneste ægte Rembrandt.

Knud Rasmussens Hus finder du i den allernordligste del af Nordsjælland helt ude mod vest ved Hundested. Danmarks berømte polarforsker byggede i 1917 huset ved Spodsbjerg Fyr, og her boede han mellem sine rejser til de nordelige polaregne. I dag står huset urørt siden Knud Rasmussens dage. Interiøreret er intakt med møbler, malerier og fotografier.


Kronborg Gallerierne

I de gamle kasernebygninger rundt om Kronborg Slot 'bor' kunsthåndværkere, kunstnere og designere. De byder indenfor i deres kombinerede værksteder og butikker, og er med til at gøre Kronborg Slot levende. I Kronborg Gallerierne kan du både kigge og købe: Få indblik i skabelsen af glas, keramik, smykker, beklædning, maleri, foto og grafisk design på nærmeste hold, og få muligheden for at købe unikt dansk kunsthåndværk og billedkunst af høj kvalitet, skabt i historiske rammer.

Kort over
Museer i
Nordsjælland

Louisiana Museum for moderne kunst


I en stor park i Humlebæk 15 km syd for Helsingør og med panoramaudsigt over Øresund ligger Louisiana Museum for moderne kunst. Parkens mange skulpturer falder flot sammen med den afslappede atmosfære, der omgærder hele det store kompleks.


Kulturhavn Gilleleje


Kulturhavn Gilleleje danner rammen om byens kunstneriske miljø med arbejdende værksteder i Snedkeriet, der ligger smukt langs kanalen i Gillelejes centrum.


Outdoor galleri

I Helsingør kan du besøge Danmarks eneste helårsåbne outdoor galleri!

Ideen bag Bykunst.dk er at forskønne Helsingør med kunst på de grå kedelige låger, på de kedelige elskabe samt at få mere liv i byen, mere spontan oplevelse uden at borgere og turister behøver at opsøge et kulturhus. Det giver samtidigt kunsterne en god chance for at blive opdaget og at sælge sin kunst. På www.bykunst.dk kan du se hvilke kunsterne og hvor de udstiller. Bykunst.dk er altid åbnet og der er gratis adgang!

Krudtværket i Frederiksværk

Et industrielt mindesmærke på internationalt niveau. Det lille frilandsmuseum er et af verdens fineste bevarede krudtværker med bygninger og arbejdende maskiner - hvoraf nogle drives af vandhjul - fra 1800-tallet. Man kan næsten lugte røgen fra kanonstøberiet og krudtværket.
Unable to convert HTML to XHTML

Rusland i Dronningemølle

I Nordsjælland ligger den smukke park Rusland, hvor en masse store og imponerende skulpturer udført af billedhuggeren Rudolph Tegner (1873-1950) viser sig frem.


Rudolf Tegners Museum

Ud over statueparken er også det store Rudolf Tegners museum et besøg værd. Museet ligger i selve parken. Der vises over 250 arbejder i gips, ler, bronze og marmor.

 

Glaspusteriet LaMa Glas

La Ma Glas er et udflugtsmål, der rummer en unik mulighed for at komme helt tæt på glassets forunderlige univers - og måske er du heldig at fange glaspusteren selv i aktion.


Glassmedjen

I Glassmedjen som ligger smukt, yderst på molen på Hundested havn, laves mange smukke glasprodukter – unika såvel som serier af vin og vandglas, kander, skåle og lamper. Glassmedjen fungerer som arbejdende værksted, så der er rig mulighed for at se glaspusteren i arbejde. 


Munkeruphus

Munkeruphus ligger i Dronningmølle og byder hvert år på 5-6 skiftende udstillinger af høj kvalitet inden for kunst, kunsthåndværk, design, arkitektur og temaudstillinger. Ud over udstillingsaktiviteterne arrangeres der i løbet af året foredrag samt inden- og udendørs koncerter.

VisitNordsjælland - Fredensborg, Gribskov, Helsingør, Hillerød, Halsnæs KONTAKT